AT TRÆNE OG VÆRE MOR

Da jeg var gravid, havde jeg naturligvis en masse forventninger til, hvordan det ville være at blive mor. Jeg elskede at træne (og elsker det stadig) og trænede gerne 4-6 gange om ugen. Det vidste jeg godt ikke kunne lade sig gøre som mor, mens baby var lille, men jeg tænkte, at jeg nok godt med tiden kunne træne 4-5 gange ugentligt. Så fra jeg jeg begyndte at træne igen efter fødslen (8 uger efter) og fremadrettet blev jeg ved med at have en forhåbning om, at jeg nok skulle komme til at træne oftere end 1-2 gange om ugen, som det kunne blive til, hvis jeg var heldig at det overhovedet kunne lade sig gøre. Nu næsten et år efter fødslen kan jeg så konstatere, at det godt kan lade sig gøre, men at jeg ikke vil prioritere at træne frem for at have tid med Victoria. SAY WHAT?! Ja, det kommer sgu fra min mund. Mine prioriteter har ændret sig fuldstændigt! Jeg elsker stadig at træne lige så meget som før og nyder det virkelig (for det meste, nu skal jeg heller ikke overdrive ;)), når jeg er afsted. Men jeg vil ikke have Victoria i dagpleje mange timer om dagen for så at køre ind og træne, når hun er hentet. Der vil jeg altså gerne være sammen med hende. Er der andre derude, der har det på samme måde? Som det ser ud nu, træner jeg ca. 3 gange om ugen, og det har jeg det helt fint med.



Nå, det er vist nok skriv om mig. Jeg skriver nemlig dette indlæg for at komme med nogle tips til, hvordan man nemmere kan få trænet, mens man er på barsel.

1) Meld dig til efterfødselstræning. Det er helt klart den nemmeste måde at få trænet på, mens man er på barsel. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det noget før. Husk, at du kan booke et træningsforløb til dig og din baby hos mig :)

2) Løb. Det er så nemt og hurtigt overstået, hvis man skal have pulsen op og tankerne lidt væk fra gylp, amning og bleer. Du er væk måske 30-60 min, mens far (eller en anden) passer baby derhjemme. Nemt. Og hvis du ammer, behøver du ikke pumpe mælk ud for en kort løbetur - win! Alternativt kan man købe en løbevogn og tage baby med.

3) Hjemmetræn mens baby sover. Man kan faktisk få en super god og funktionel træning hjemme i stuen. Det kræver ikke andet end din egen kropsvægt. Squats, burpees, push ups, lunges osv. osv. Der er så mange muligheder.

4) Træn med baby. Hvis du gerne vil slappe af eller ordne andre ting, når baby sover, kan du sagtens involvere baby i din træning. Inden længe vil jeg lægge en træningsvideo op med eksempler på forskellige øvelser, du kan lave med baby.

5) Træn med din mødregruppe. Hvis din mødregruppe ligesom dig gerne vil træne, så kan I da træne sammen. I kan evt. starte hver møde med at træne i 30 med baby, eller uden hvis man er så heldig at baby sover. Så får I det gjort sammen. I kan også booke et forløb hos mig. Jeg kommer gerne ud i hjemmet og får jer til at svede i 60 min ;)

6) Gå. Gå en masse ture med baby. Tag enten baby med i barnevogn/klapvogn eller vikle/bæresele. Du får frisk luft og et lille afbræk, hvis baby sover imens. Når du skal noget, er det oftest også nemmere at gå (hvis der ikke er ALT for langt), da du så ikke skal til at bakse med autostol og barnevogn i bilen. Det er også billigere at gå. Så har du mere råd til alle de unødvendige babyting, du har tid til at købe, mens du er på barsel ;)


Jeg håber, du kunne bruge tipsene til noget. Kommenter endelig, hvis du har flere tips! :)

0 visninger

Følg mig her:

  • LinkedIn - sorte cirkel

Mail: ljlivsstil@gmail.com      Tel: 22 78 52 57      Adr: Silkeborgvej 268, 8230 Åbyhøj      CVR: 39510405

© 2018 by Louise Jönsson